Landet er nu dækket af en menneskeskabt dyb brummende lyd som gennemtrænger stort set alt – det brummer i skove, på strande og marker og alt svinger med. De mere lydhøre i blandt os bliver i høj grad påvirket af denne forurening.
Al lyd med en frekvens under 200 Hz benævnes lavfrekvent lyd. Lyd med en frekvens under 20 Hz omtales som infralyd. Tidligere blev infralyd anset som værende under menneskets høretærskel – nyere forskning viser at infralyd høres/føles, blot lydtrykket er højt nok.
Opfattelsen af lyd og vibrationer er ganske subjektiv og derfor er det forbundet med en vis usikkerhed at fastsætte almene grænseværdier for lyd og vibrationer. Dette er især udtalt i det lavfrekvente spectrum, hvor
hørestyrkekurverne er relativt komprimerede – en “uheldig” virkning af denne mindre afstand mellem hørestyrkekurverne er, at hvis en lavfrekvent lyd kun lige er hørbar, vil en forholdsmæssig lille forøgelse i lydstyrken resultere i en meget højere lyd. Dermed vil en lyd i dette frekvensområde kunne være uhørlig for de fleste, mens mere hørefølsomme vil opfatte samme lyd som høj.
Den dybe brummen vil typisk være mest hørbar i relativt rolige omgivelser, hvor de tonemæssigt højere lyde er fadet ud.
Den voldsomme udbygning og omlægning af vores energiforsyning har medført at hele Danmark nu er tæt belagt med decentrale kraftvarmeværker og vindmøller – en væsentlig kilde til den lavfrekvente støj.
Overordnet kan dette støjinferno ses som en følgevirkning af kravet om grænseløs materiel vækst og deraf følgende endeløse tekniske fix for at maksimere udbyttet – branchen har så med spin pakket hele molevitten ind i kvalmende floskler om “miljøvenlig”, “bæredygtig”, “energirigtig”, “vedvarende”, “grøn”… etc.
(Et slående eksempel på den kollektive forførelses- og fortrængningsevne er den landsdækkende nedgravningen af højspændingskabler. Samfundet bruger i disse år milliarder af kr. på denne begravelse. Hidtil har man da kunnet se hvor skidtet var – nu, hvor luftledningerne bliver nedtaget og erstattet af kabler skaber vi et sminket udtryk.
Tendensen ses overalt, fx:
* Telefonmaster erstattet af lysledere – og senest, af trådløse (helt usynlige) forbindelser
* Skjulte installationer i vores bygninger (vand-, varme- og gasrør samt el- og kommunikationskabler)
* Landsomfattende nedgravet net for kloak-, vand-, varme- og gas samt olieledninger fra både Nordsøen og til NATO-depoter
* Decentrale kraftvarmeværker kamufleret til ukendelighed – nu ligner elværkerne mest moderne kunst- og kulturhuse
Dette illusionsnummer hvor alt forsøges fejet ind under det store gulvtæppe, er medvirkende til at opretholde forestillingen om det “gode liv”.
Næste tiltag! – bliver det mon vindmøllerne der begraves?
Lidt fysik:
Den svageste lyd, et normalt menneskeligt øre kan opfatte, har en amplitude på 20 milliontedele af en Pascal, ( 20 μPa ). Det er ca 5 x 10(9) (5 milliarder) gange mindre end det normale atmosfæriske tryk.
En trykvariation på 20 μPa er så lille, at den forårsager en udbøjning af trommehinden som er mindre end diameteren på et brintmolekyle. Og forbavsende nok kan øret tolerere lydtryk, der er mere end en million gange højere.
Ralph Sylvestersen