“First of all, sense-perception, fundamental to all experiences, is restricted by the limited number and quality of our senses……Moreover apperception translates the observed fact into a seemmingly incommensurable medium – into a psychic event,…” (C. G. Jung, - CW 18, s. 186)
Indledning
Følgende tekst handler om de dybe lyde . Lyde som ikke opfattes af alle, ja, undersøgelser tyder på at kun ca. 5% af befolkningen hører dem. Mange vil derfor måske have en vis naturlig skepsis overfor de her beskrevne lydfænomener.
Landet ligger nu dækket af en menneskeskabt dyb brummende lyd som gennemtrænger stort set alt – det brummer i skove, på strande og marker, i huse og alt svinger med. De mere lydhøre i blandt os bliver i stigende grad påvirket af denne forurening. Disse menneskeskabte fænomener kan interferere med naturlige lydkilder og kraftfulde resonansfænomener kan opstå.
Havet er også fyldt med menneskeskabte lyde og støj, til stor gene for livet i havene.
Min erfaring er, at lyden, ofte ledsaget af mærkbare vibrationer kan opleves de fleste steder i Danmark – dog med varierende intensitet. Når jeg har krydset landet i bil eller med tog, tager det som regel en dags tid før end jeg er “tunet” ind på den nye lokalitet, det samme gør sig gældende når jeg evt. vender “hjem”.
Al lyd med en frekvens under 200 Hz benævnes lavfrekvent lyd. Lyd med en frekvens under 20 Hz omtales som infralyd. Tidligere blev infralyd anset som værende under menneskets høretærskel – nyere forskning viser at infralyd høres/føles, blot lydtrykket er højt nok.
Opfattelsen af lyd og vibrationer er ganske subjektiv og derfor er det forbundet med en vis usikkerhed at fastsætte almene grænseværdier for lyd og vibrationer. Dette er især udtalt i det lavfrekvente spectrum, hvor hørestyrkekurverne er relativt komprimerede – en “uheldig” virkning af denne mindre afstand mellem hørestyrkekurverne er, at hvis en lavfrekvent lyd kun lige er hørbar, vil en forholdsmæssig lille forøgelse i lydstyrken resultere i en meget højere lyd. Dermed vil en lyd i dette frekvensområde kunne være uhørlig for de fleste, mens mere hørefølsomme vil opfatte samme lyd som kraftig.
Bas-brum’en vil typisk være mest hørbar i relativt rolige omgivelser, der hvor de tonemæssigt højere lyde er fadet ud.
Kilder
Den voldsomme udbygning og omlægning af vores energiforsyning har medført at hele Danmark nu er tæt belagt med decentrale kraftvarmeværker og vindmøller – en væsentlig kilde til den lavfrekvente støj. Læg dertil larmen fra trafikken, entreprenørmaskiner, landbrugsfabrikker og landbrugsmaskiner, haveredskaber, oplevelsesparker, racer- og go-cart baner mv., ja så er det efterhånden umuligt, at finde et fredfyldt sted i dette land.
Overordnet kan dette støjinferno ses som en følgevirkning af kravet om grænseløs materiel vækst, ledsaget af endeløse tekniske fix for at maksimere udbyttet – branchen har så med spin pakket hele molevitten ind i selvfede, kvalmende floskler om “miljøvenlig”, “bæredygtig”, “energirigtig”, “vedvarende”, “grøn”… etc.
Et slående eksempel på den kollektive forførelses- og fortrængningsevne er den landsdækkende nedgravningen af højspændingskabler. Samfundet bruger i disse år milliarder af kr. på denne begravelse. Hidtil har man da kunnet se hvor skidtet var – nu, hvor luftledningerne bliver nedtaget og erstattet af kabler skaber vi et sminket udtryk. Det skal dog bemærkes at kabelføringen minimerer det elektriske felts styrke, og magnetfelternes udstrækning bliver reduceret.
Tendensen ses overalt, fx:
* Telefonmaster erstattet af lysledere – og senest, af trådløse (dvs. usynlige) forbindelser.
* Skjulte installationer i vores bygninger (vand-, varme- og gasrør samt el- og kommunikationskabler).
* Landsdækkende nedgravet net for kloak-, vand-, varme- og gas samt olieledninger fra både Nordsøen og til NATO-depoter.
* Decentrale kraftvarmeværker kamufleret til ukendelighed – nu ligner elværkerne mest moderne kunst- og kulturhuse.
Dette illusionsnummer hvor alt forsøges fejet ind under det store gulvtæppe, er medvirkende til at opretholde forestillingen om det “gode liv”.
Næste tiltag! – bliver det mon vindmøllerne der begraves?
Trafikstøj er et helt felt for sig, se fx sammenhæng mellem trafikstøj og hastighed.
Lidt fysik
Den svageste lyd, et normalt menneskeligt øre kan opfatte, har en amplitude (styrke) på 20 milliontedele af en Pascal, ( 20 μPa ). Det er ca 5 x 10(9) (5 milliarder) gange mindre end det normale atmosfæriske tryk.
En trykvariation på 20 μPa er så lille, at den forårsager en udbøjning af trommehinden som er mindre end diameteren på et brintmolekyle. Og forbavsende nok kan øret tolerere lydtryk, der er mere end en million gange højere.
Typisk absorption af lyd i luft ved forskellige frekvenser (i Hz) målt i [dB/km]:
(Hz) 63 ___ 125 ___ 250___ 500 ___ 1000 ____2000___4000____8000
[dB/km]0.1 ___0.4 ___1 .0___2.0 ____ 3.6 _____8.8 ____ 29.0 ___104.5
Logaritmer fx DB-skalaen anvendes ofte hvor der talmæssigt er tale om store områder – fx svarer et talområde fra 0,001 til 10000 på logaritmer skalaen til -3 til +4.
Lyd fra elektriske fænomener, såsom fra elektromagnetisk stråling og felter skriver jeg om i artiklen om støj fra HVDC-systemer.
En mere spirituel beskrivelse af lydfænomenerne kan findes i min artikel om buddha-lyd.
Målt en nat i Havneby på Rømø
Ralph Sylvestersen
