Eksplosioner

Link (ned)  billedetekst.
Forbrændingsmotorer larmer! Og med hensyn til den lavfrekvente del bliver det værre og værre. Presset for samtidigt at øge energiudnyttelsen og nedbringe forureningen  fra udstødsgasserne har medført, at fx dieselmotorer nu arbejder med et forbrændingstryk på helt op til 200 kg/cm2 (ca. 200 bar), og et tryk på 250 kg synes nært forestående. Tidligere var et max tryk på 60 – 70 kg normen.Med heavy duty diesel

Dertil er maskinkomponenterne ofte blevet “lettere” og dermed mindre dæmpende.

Et lidt teknisk eksempel.
I en typisk cylinder med en diameter på 10 cm vil der på toppen af stemplet, ved et forbrændingstryk på 200 bar, være et samlet momentant tryk på ca. 15.700 kilogram. Denne kraftudfoldelse sker mere end tusinde gange per minut (afhængigt af antallet af cylindre og motorens omdrejningstal (o/min)).
I et moderne containerskib af de større vil der på hvert af hovedmotorens stempler kunne være et samlet momentant tryk på ca. 1,5 mill. kg, ca. 100 gange per minut – og ofte på helt op til 12 stempler (dvs. en 12-cylindret hovedmotor der kører med et omdrejningstal på 100 o/min). Se en simplificeret arbejdsgang i en stempemotor her.

Denne udvikling bevirker, uanset en optimeret forbrænding og mindre støj i de højere oktav-bånd, en betydelig større støjemission fra den lavfrekvente del af lydspektret.

At der samtidigt har været en voldsom stigning i antallet af dieseldrevne køretøjer, især i  personvognsgruppen, men også opgraderingen af motorstørrelserne i den tunge trafik, har forstærket LF-støjforurening fra trafikken. Youtube fra Maskinrum (den lavfrekvente del høres desværre ikke på denne youtube)

Enhver, lige fra bonden til viceværten valfarter til messer og “maskindyreskuer” for at opruste i kampen mod naturen, dette samt eksplosionerne i alle mulige monstrøse entreprenørmaskiner, skibe mv., sikrer et omsiggribende støj- og vibrations-inferno.

Igen et eksempel på at teknologiske fix forslår som skrædder i helvede.

(ps vi kender vel alle til den “emsige” vicevært, der for at score kassen, fx tidlig søndag morgen farer ud med larmende snerydningsmateriel for at fjerne nogle få snefnug.)

Her, et billede på…, ja, hvad synes du?
– Prøv lige at forestille dig en samling på 70 store lastbilvogntog (s. 34) placeret i en hal midt i byen.(byg. med to skorstene)…kørende for fuld kraft på et løbebånd. Det svarer ca. til det der sker i en af de hersens så udbredte decentrale kraftvarmeværker, med en effekt på 15 MW.
– Her har vi et kraftvarmeværk midt i byen, med samme effektforbrug som 70 lastvogntog der farer afsted med en hastighed på ca. 8o km/h, uden at flytte sig ud af stedet – hvad synes du ???
Hold lige den på nethinden et øjeblik.

Fra tidlig barndom har jeg været ret så lydhør, jeg hørte ofte mere end de fleste, både dit og hint. På det ydre plan, fx skibe langt nede bag horisonten…. Ja, så meget lyd var der, at jeg måske derfor, på et tidspunkt, valgte at blive maskinmester. Mange bruger lyd (og lys) for at undvige det ubevidste: den kværnende radio (og ipods og lign.), trafikkens rumlen, lampen eller lyset fra byen.
Mørke og stilheden er der sjældent.

Støjniveauet i et maskinrum og på lignende lokaliteter sætter dybe spor, ikke kun i sansemekanismerne og det fysiologiske, men også i hele det psykiske system. Jeg har talt med flere ældre søfarende maskinmestre, alle nævner støjbelastningen som et varigt minde (eller mareridt).

Nedenfor ses et udpluk af dødsannoncer fra dec. 2011 udgaven samt okt.- og dec. mdr. 2012 udgaverne af fagbladet for maskinmestre.
mmf døde dec 2011
mmf døde okt 2012

mmf døde dec 2012
Ja, ikke kun dagsbevidstheden bliver under sådanne forhold fyldt med støj, også det psykisk ubevidste bliver dybt påvirket. Dette faktum bliver ikke tilgodeset i den gældende arbejdsmiljølovgivning – som eksempel kan nævnes, at uanset der i skibe er ekstreme støjniveauer i den lavfrekvente del af spektret, så bliver der kun målt i dB(A). Dvs. hele den lavfrekvente del bliver ikke reelt målt (og ej heller beregnet). En C-vægtet giver her et mere naturtro billede af de reele støjforhold.

Al den her snak om decibel, frekvenser, dB(A) – dB(C) – SPL osv, osv er i bund og grund overflødig.
For år tilbage, om bord i en statens skibe, havde jeg besøg af min søns børnehavestue.  Vi var kommet ned i kontrolrummet og ungerne kunne se ud i maskinrummet gennem kraftige dobbeltruder – på det tidspunkt kørte kun én mindre hjælpemotor.
Vil I med ud og se? – spurgte jeg. Der lød et begejstret JAA! I samme øjeblik jeg åbnede døren fløj hænderne op for ørerne, skrig lød, helt forskræmte fór de sammen. Jeg smækkede hurtigt døren i – og mig bekendt er der ingen af de børn som har valgt en “støjende” karriere.
Så, summa summarum, se og lyt til børnene (og kæledyrene).

Et lille sidespring, nu da talen er om stempler mv. Cyklen er i bund og grund et unaturligt apparat der befordrer den mekaniske opfattelse af menneskekroppen – dvs. mennesket som maskine. De skotske “pedal-cykelopfindere” var inspireret af dampmaskinens stempler, plejlstænger og krumtappe. Lallement-serpentine-velocipede

Ralph Sylvestersen


Creeper

2 svar til Eksplosioner

  1. Nils Berthelsen siger:

    Hej Ralph

    Jeg synes, at det lyder som en interessant betragning, men jeg kan ikke helt se hvor sammenhængen er i dette:
    “Denne udvikling bevirker, uanset en optimeret forbrænding og mindre støj i de højere oktavbånd, en betydelig større støjemission fra den lavfrekvente del af lydspektret.”

    Den lavfrekvente støj du beskriver, kommer jo ikke ud af det blå, men når du beskriver en mindsket støjemmission i det højfrekvente område, må du lige forklare, hvordan det kan blive til mere lavfrekvent støj ?

    Handler det om øgede vibrationer, der forplanter sig til mekaniske dele med lav egenfrekvens –> lavfrekvent støj ?

    Venlig hilsen
    Nils

    • Hej Nils

      De højfrekvente lyde er generelt lettere at håndtere, dette gælder også for/i dieselmotorer. Det højfrekvente kan påvirkes af en række parametere (håndtag man kan skrue på), fx forsinket og kortvarig indsprøjtning, turboladning og -køling mv.

      Bilindustrien forsker i dieselakustic bl.a. for at ramme en “komfortabel” lyd – lidt ligesom bestræbelserne på at ramme den “fede” lyd af en bildør der smækker i en “solid” bil.

      Men, den lavfrekvente støj fra forbrændingen, som jo er proportionialt med forbrændingstrykket, er meget vanskelig at håndtere, jf. fx side 487 og frem i Handbook-of-Diesel-Engines.
      Link er til scribd.com, kan være slettet. Søg da evt på bogens titel.

      Mvh Ralph

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s