Larmer Jorden

Rømø Strand vinterVed Jyllands Vestkyst, på de store åbne vidder fx på strandene langs Vadehavsøerne, kan der i perioder, ja, nærmere som regel, være en ret så kraftig lavfrekvent støj samt vibrationer i sandoverfladen – dette opleves både under vindstille og bølgefrie forhold.

Det er mest udtalt om vinteren.

Som bekendt bevæger en gravitationsbølge sig jorden rundt i løbet af ca. et døgn. Denne bølge er mest udtalt og synlig på havet hvor vi kender den som tidevandet. Knap så kendt er, at en tilsvarende bølge også ruller i gennem jordskorpen, kloden rundt. Bølgen i jordskorpen kan nå en højde af ½ meter – men kun relativt følsomme måleinstrumenter kan måle dette.

I nu mange år er der hentet olie og gas i millioner, ja rettere milliarder af ton under havene omkring os: Nordsøen, Den engelske Kanal – Norskehavet – i farvandene omkring Skotland, Shetlandsøerne, Orkney mv. Og der forskes nu intensivt i skrappere metoder til at flå den sidste olie ud af kalken – uden blik for om vi kommer til at sluge en virkelig “bitter kalk”.
Og 10 000-vis af havvindmøller knaldes nu ned i denne nu tørre kalk. Jeg tvivler på at videnskaben, godkendende myndigheder mv. kender de fulde konsekvenser af disse aktiviteter.

I øvrigt, jeg har konstateret disse lydfænomener både på Sild, Rømø, Mandø og Fanø. Der er lokale variationer, dog, så vidt jeg kan mærke/høre mest forårsaget af skibsfarten, fx trafikken fra Esbjerg- og Rømø havn. Bemærk at øerne ligger i Vadehavet, et tidevandsområde.
Som omtalt arbejder de ahrimanske kræfter med stor kraft i tidevandsområderne. Et af de første steder hvor the Hum blev opfanget var ved Bristol kanalen, et af de kraftigeste tidevandsområder på jorden. Her er ligeledes adskillige atomkraftværker. Noget kunne tyde på at ahrimanske kræfter kobler med asuras, og dermed åbner til Sorath.

Har olien mon beskyttet og dæmpet påvirkninger fra Jordens indre – fx dæmpet støj fra ovennævnte gravitationsbølge, dæmpet elektriske og magnetiske kræfter og lignende ?

Bemærk: Der er selvsagt andre støjkilder. Fx i vadehavsområdet, på kanterne af tidevandsrenderne og helt oppe i strandkanten, drives der i perioder et ret så intensivt fiskeri.  I fiskeriet, især efter hesterejer anvendes fiskefartøjer med stor maskinkraft og tunge redskaber (bomtrawl og lign). Dette generer selvsagt også en masse lavfrekvent støj. Videre er der i havnen i Havneby på Rømø ofte en del udenlandske bomtrawlere der ligger oplagt for weekender og andre friperioder – i en del af disse fartøjer “køres” med egne hjælpemotorer – hvilket tydeligt høres i og omkring Havneby. Samt en semi-hurtigfærge mellem Havneby og List med godt 6000 hk.

Nedramning og montering af fundamenter til havvindmøller, og ditto til faste olieindvindingsanlæg samt skibsfarten genererer også støj.

Her følger et indlæg om lyd fra min “Rømø”-blog.
___________________________________
“Hvad? Hvad er nu det – ser han syner. Nej, NEJ, jeg hører skam realiteter.
Den sydlige del af Rømø er ofte ”oversvømmet” af en kraftig dyb lavfrekvent støj ledsaget af mærkbare vibrationer. De mere lydhøre sanser det. Og bemærk, at lavfrekvent lyd har den noget særegne egenskab, at kunne være kraftigere indendørs end udenfor, så her hjælper det ikke at opholde sig bag lukkede døre og vinduer. (1) 
 
Havnen er en væsentlig kilde til disse forstyrrelser. Nu er der selvsagt en mængde aktiviteter på en havn som giver lyd af sig – og en del kan være vanskelige at dæmpe.
Men, enkelte støjkilder kan uden videre elimineres. Én væsentlig støjkilde er de overnattende, her især udenlandske (tyske, hollandske), rejekuttere som larmer med deres dieseldrevne generatorer – her kunne man uden videre forlange nævnte rejekuttere tilsluttet landstrøm i tilfælde af overnatning (og luftforureningen fra disse ofte dårligt vedligeholdte dieselaggregater vil samtidig blive begrænset). Og havnen vil ved et sådant tiltag oven i købet kunne få sig en sikkert kærkommen mindre indtægt. (Kan lige tilføje, at fx i går nat var der mindst 4 udenlandske “overnattende” kuttere ved kaj som kørte med egne dieseldrevne generatoranlæg)
 
Færgenruten mellem Havneby og List besejles nu af en nyere semi-hurtigfærge med en installeret fremdrivningseffekt på 4.440 KW (6.040 hk). Færgen er også en væsentlig lavfrekvent støjkilde. Ifølge Danmarks statistik blev der sejlet 2157 dobbeltture i 2011, hvor der i øvrigt overførtes 13.576 lastbiler og busser. En god del af disse lastbiler er tunge grustransporter, der desværre ikke altid overholder hastighedsgrænserne ved gennemfart i øens byer.
 
Som nævnt er Havneby i perioder, nat og dag, dækket af en tyk dyne af støj og vibrationer.
Tønder kommune med tilhørende turistbureau, ejerskab til havn etc., udviser en udtalt mangel på rettidig omhu – ved simpelthen at forsøge at tie larmen tavs. Miljøministeriets vejledning om støj i havne lader Tønder kommune hånt om. Adskillige henvendelser har intet bevirket – ikke engang en enkelt støjmåling har kommunen villet udføre.
 
Kommunens larmende tavshed føjer sig til støjlandskabet over sydøen – og alle taber!
(1) I 1997 deltog jeg i udarbejdelsen af Miljøministeriets bekendtgørelse om lavfrekvent støj fra hurtigfærger – her viste en række støjmålinger at den lavfrekvente støj kunne måles på en afstand af 50 km fra færgen, og ovenikøbet med en kraftigere styrke indendørs, bl.a. pga. opbyggede såkaldte stående bølger.
___________________________________________________
 
Nyere forskning og bedre instrumenter afdækker flere sammenhænge og årsager som man tidligere ikke kunne skelne mellem. 
Fx Jordens egensvingninger, som er ret konstante, uafhængige af vulkansk aktivitet og jordskælv. De synes dog at være årstidsbestemte. Fx. om sommeren kan de store storme i Sydhavet anes (bølgerne kan løbe hele vejen rundt)
interference_of_water_waves_with_bottom_topography_relevant_for_microseism_generation
Disse egensvingninger optræder i to former, de vertikale (sfæriske), og de horisontale (plane). Man forstår endnu ikke de plane svingninger. Svingningerne optræder i infralydsområdet. Især i Japan og Tyskland forsker man i disse fænomener. Tyskere driver forskning på¨dette område, i deres “Black Forest Observatorie“. Området er komplekst, med fænomener som “undertoner” mv.
 

20090719 Ralph Sylvestersen

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s